Indikation
Har du lændesmerter der udgår fra diskusskiverne evt. på grund af et skred imellem hvirvlerne kan det evt. komme på tale med en stabiliserende (stivgørende) rygoperation.
Operationstyper
Stabiliseringen kan foretages på tre forskellige måder:
- Ikke-instrumenteret dese: indgrebet udføres “bagfra” uden skinner og skruer men med anvendelse af dit eget knoglevæv.
- Instrumenteret dese: indgrebet udføres “bagfra” med anvendelse skinner og skruer samt dit eget knoglevæv.
- Synfix: indgrebet udføres “forfra” med en specielt udviklet klods.
Hvilken metode der anvendes afhænger af en lang række faktorer. Hos patienter med et aldersbetinget ledskred samt forsnævring opleves et fald i lændesmerterne på 2,4 (ud af 10) såfremt der alene blev foretaget frilægning. Suppleres med ikke-instrumenteret dese var faldet på 2,7, og ved regelret instrumentering 2,8. Uanset valg af operationsmetode falder udbyttet med sygdomsvarigheden. Er der udelukkende tale om diskogene smerter var faldet på knapt 2. Patienterne bliver samlet set ikke smertefrie men oplever en betydelig vedvarende smertelindring samt klinisk relevant bedring af deres livskvalitet.